I det fynske folks tjeneste

Helikopter eftersøger Kaj Ove

Politiet sætter nu en helikopter ind i eftersøgningen af 69-årige Kaj Ove Jørgesen fra Odense.

Har du set Kaj Ove Jørgensen, så kontakt politiet på 114.

1 af 2

Politiet sætter nu en helikopter ind i eftersøgningen af 69-årige Kaj Ove Jørgensen fra Odense.

Der er stadig ikke nogen henvendelser til politiet, der kan hjælpe med at finde 69-årige Kaj Ove Jørgensen, der sidst er set om aftenen den 10. juli.

Politiet fik en enkelt henvendelse om, at han måske befandt i Martins Minde Havekoloni i det nordøstlige Odense, men torsdag er han stadig ikke fundet.

Nu sætter politiet en helikopter ind i eftersøgningen.

- Vi bruger nu en helikopter til at hjælpe med at lede efter ham, og vi vil flyve over Martins Minde og nogle af de områder i det nordlige Odense, siger Fyns Politis vagtchef Lars Fredensborg.

Det var hjemmehjælpen, der alarmerede politiet tirsdag aften, da den 69-årige, benamputerede mand ikke var på sin bopæl i Oluf Bagers Gade i Odense.

Pårørende er meget bekymrede

Kaj Ove Jørgensen har ikke tidligere forladt sin bopæl, uden at nogen ved besked om hans færden, og familien er påvirket af han forsvinden.

- Det er de. De er selvfølgelig meget berørte af situationen, siger Lars Fredensborg.

Har du set Kaj Ove Jørgensen, hører politiet stadig gerne fra dig på telefon 114.

Ved du noget? Så send os et tip