I det fynske folks tjeneste

Helikopter i eftersøgning af dement

Politiet fortsætter onsdag formiddag eftersøgningen af en dement 86-årig mand.

Og politiet bruger blandt andet en helikopter og hundepatruljer i eftersøgningen.
- Hvis folk ser ham, skal de kontakte os, siger vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi til TV 2/FYN.

Manden forlod tirsdag eftermiddag plejecentret i Kildevangen i Verninge på Sydvestfyn. Den 86-årige mand er sidst set tirsdag klokken 15.15 i den lille by Langsted - én kilometer fra plejecentret.

Han er 185 cm høj, skaldet, med store mørke briller.  Han har mørkt tøj på og er iført hjemmesko. 

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.