I det fynske folks tjeneste

Helikoptere leder efter dement

Politiet gør søndag formiddag et nyt forsøg på at finde Flemming Rasmussen.

Helikoptere og hunde leder søndag efter den 71-årige Flemming Rasmussen fra Nyborg. Han forsvandt fra sit hjem lørdag aften.

Flemmming Rasmussen forlod sit hjem i Møllerparken i Nyborg lørdag aften for at gå en tur. Da han ikke som planlagt var kommet hjem klokken 19 blev politiet alarmeret.

Flemming Rasmussen, der er dement, beskrives som ca. 180 cm høj, spinkel af bygning, gråt hår, iført striktrøje i rød/blå farver, cowboybukser og gamle støvler.

Han blev sidst set ved Teglværksskoven i Nyborg omkring kl. 16 lørdag.
 
Politiet har lørdag aften og nat søgt efter Flemming Rasmussen med hundepatruljer og en helikopter fra Søværnets Operative Kommando. Søndag fortsætter eftersøgningen omkring Nyborg.

Fyns Politi er meget interesseret i at høre fra borgere i Nyborg, som måtte have set den ældre mand. Oplysninger kan gives til Fyns Politi på 114.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.