I det fynske folks tjeneste

Helle møder Emil

02:26

Helle Thorning-Schmidt (S) møder virkelighedens Emil fra sin åbningstale. Emil Jagd Nielsen fra syvende på Søhusskolen.

1 af 2

Helle Thorning-Schmidt (S) besøgte i formiddags Søhusskolen i Odense. Ministeren mødtes med 8. C - og så fik hun hilst på Emil fra syvende, som hun jo brugte en del tid på i sin åbningstale til Folketinget.

Eleverne på Søhusskolen stod nærmest på tæer, for at få et glimt - eller Eleverne på Søhusskolen stod nærmest på tæer for at få et glimt eller et godt foto af statsministeren.

Men én ventede ekstra spændt. Helle Thorning brugte en fiktiv Emil fra syvende i sin åbningstale til Folketinget, og sådan én Emil havde Søhusskolen fundet til at give blomster.

Hvad tænkte du, da hun brugte dit navn i åbningstalen?

- Jeg synes, det var sjovt. Jeg hedder Emil, og jeg går jo også i syvende, så det hele passede jo egentlig, sagde Emil Jagd Nielsen.

Modtaget som en rockstjerne

Statsministeren fik en modtagelse, der var en rockstjerne værdig.

Helle Thorning besøger 8. C og hører om deres bud på en udvikling af folkeskolen.

Modtagelsen var en rockstjerne værdig, og den ombejlede statsministers første stop på besøget var 8. C, hvor hun skulle snakke med eleverne om deres oplevelse af undervisningen.

- Det var en fantastisk modtagelse, man kun kan blive rigtig glad af, og så gik jeg ind i en ottendeklasse og havde en rigtig god snak med eleverne. De var parat til at fortælle, hvodan de så på deres skole, hvad de gerne ville have mere af og hvad de ikke ville have. Det var meget spændende at tale med dem, sagde Helle Thorning-Schmidt efter mødet.

Odense Kommune er ved at nytænke folkeskolen, så eleverne får en længere, sammenhængende skoledag. Og en meget større medbestemmelse over hverdagen.

- Det betyder fantastisk meget, at de unge selv reflekterer over deres egen uddannelse. Flytter sig lidt og selv tænker med i om de lærer noget eller ikke lærer noget. Det betyder fantastisk meget og er noget af det allervigtigste, at man tænker over sin egen tilværelse og tænker over, hvad får jeg ud af det, sagde skoleleder Erling Pedersen.

- Det er meget spændende. Det som eleverne er optaget af, er, at de vil gerne lære mere, men de vil ikke have mere af det samme. De vil gerne have mere projektarbejde, de vil gerne opdeles i hold. De anerkender, at de også har et stort ansvar selv for at være motiveret for at lære noget, og de var egentlig ganske positive overfor det her med, at de skal have en lidt længere skoledag, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Helle og virkelighedens Emil

Og hvordan gik så mødet mellem den lettere generte Emil fra syvende og statsministeren?

- Alle børn i syvende klasse er lidt generte. Han var rigtig sød, og jeg tror også han har nogle ideer til, hvordan vi kan udvikle skolen, sagde statsministeren.

- Jeg synes det gik udmærket. Jeg synes det var sjovt at prøve at møde statsministeren i egen høje person, sagde Emil Jagd Nielsen.

Ved du noget? Så send os et tip