I det fynske folks tjeneste

Helle Thorning og Carsten Hansen bør undskylde

Venstre Jakob Ellemann-Jensen opfordrer til, at statsministeren og landdistriktministeren siger undskyld til vælgerne.

- Jeg synes, at Helle Thorning-Schmidt skulle lægge sig flat ned ved siden af Carsten Hansen, og så skal de sige: 'Vi har givet et løfte, som vi ikke kunne holde. Det er vi kede af.' Det skylder man alle de mennesker, der har stemt på dem.

Sådan lyder det fra Venstres Jakob Ellemann-Jensen om regeringens løftebrud i sagen om akutfunktionen i Svendborg.

Seneste udvikling i sagen er at statsminister Helle Thorning-Schmidt beskyldes for at tale usandt i Folketinget.

Han sagde onsdag, at regeringen ikke har begået løftebrud, fordi Region Syddanmark har ændret beslutning om akutfunktionen efter, at hun bakkede partifælle Carsten Hansens løfte op.

Men det passer ikke.

- Når Helle Thorning-Schmidt i Folketinget siger, at vi tog en ny beslutning, efter hun havde sagt noget i januar, så er det dokumenterbart forkert, siger regionsrådsformand Carl Holst (V) til TV 2.

Ved du noget? Så send os et tip