Hells Angels-rocker fængslet for vold

Endnu et formodet medlem af et tæskehold er blevet sendt bag tremmer. Der er tale om et af de fynske medlemmer af rockergruppen Hells Angels.

Den 44-årige mand blev fængslet indtil 14. februar.

Det var forrige weekend, at to mænd i Bogense ifølge politiet blev tævet med flasker, barstole og pokaler på Rådhuskroen.

Politiet mener, at baggrunden for slagsmålet var, at en HA'er forinden havde været i slagsmål med en anden gæst på kroen og tilkaldte forstærkning.

Umiddelbart efter blev et rockermedlem og to af hans venner fængslet. Efterforskningen i sagen har ført politiet frem til den mand, som en dommer i dag altså fængslede.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt