Helt slut for Helveg

Thomas Helveg tog hjem til Fyn for at afslutte en stor karriere i OB. På lørdag spiller han sin uigenkaldeligt sidste superligakamp.

Dåsattesten siger 24.06.71. Egentlig er Thomas Helveg ikke nogen gammel mand - men han er en gammel fodboldspiller, og som sådan er det helt naturligt, at den 39-årige forsvarsspiller takker af efter denne sæson.

Helveg har spillet i topklubber som Milan, Inter og Udinese, men den tidligere landsholdsspiller har også nået 230 kampe for OB. På lørdag er AaB modstanderen i Helvegs sidste hjemmekamp.

- Jeg har det rigtig fint med det. Jeg er meget afklaret. Det har været en beslutning som jeg tog i forbindelse med den sidste kontraktunderskrivelse, men selvfølgelig bliver det en lidt speciel oplevelse for mig personligt, siger Thomas Helveg til OB's hjemmeside.

OB tager imod AaB lørdag kl. 17.00.

Oversigt

    Oversigt