I det fynske folks tjeneste

Helveg: Dårlig dommer

Thomas Helveg var imponeret over det spillemæssige niveau, men stærkt utilfreds med dommeren efter sin comebacksejr for OB.

- Hvis det her er standarden i dansk fodbold, så synes jeg virkelig, man skal overveje at gøre noget ved det. Ordene var 35-årige Thomas Helvegs efter søndagens comeback til OB og dansk fodbold med 2-1-sejren i Esbjerg. Kritikken gik dog ikke på hans medspillere, men mere på dommer Jesper Overgaard, der dømte et tvivlsomt straffespark mod Thomas Helveg i kampens første halvleg og senere tildelte Helveg et gult kort for brok. Den rutinerede back var mere imponeret over det spillemæssige niveau i dansk fodbold.

- Tempomæssigt og spillemæssigt er det virkelig gået fremad, konkluderede Helveg, der glædede sig over de tre ufortjente point i sin kamp nummer 133 for OB.