Helveg forlænger med OB

Thomas Helveg tager en sæson mere for fynboerne. Det fortalte træner Lars Olsen til TV2 Sporten efter mandagens træning.

Der er længe blevet snakket om en mulig kontraktforlængelse mellem OB og Thomas Helveg. I dag offentliggjorde OB så nyheden.

- Thomas har en utrolig stor rutine han kan bidrage med. Samtidig har han i foråret leveret utrolig stabile præstationer, så jeg er godt tilfreds med at vi også i den kommende sæson kan trække på Thomas, siger OB?s cheftræner Lars Olsen til TV 2 Sporten.

Thomas Helveg har tidligere tilkendegivet, at den fynske storklub også er stedet, hvor han ønsker at afslutte karrieren. Om det blir om et eller flere år, ved den tidligere landsholdanfører endnu ikke.  

- Nu er jeg jo ikke helt ung længere, så jeg ser frem til den kommende sæson. En sæson der byder på en masse udfordringer. Men om det stopper ved en sæson mere, det vil jeg ikke tage stilling til endnu, fortæller han.

Kontrakten er en ren fodboldkontrakt. Der har tidligere været spekuleret i, om en kommende kontrakt skulle indeholde et job i OB?s organisation til Helveg, når støvlerne blev taget af for sidste gang. Men overfor TV 2 Sporten afviser Kim Brink at kontrakten indeholder andet end rent fodboldmæssige aspekter

Oversigt

    Oversigt