Helveg slap for rødt

Thomas Helveg slap billigt med kun ét gult kort, da OB fik 1-1 hjemme mod AaB.

Først fik Helveg gult kort for en tackling bagfra, så tog han bolden med hånden fem minutter senere og slap for marchordre i søndagens comeback foran OB's hjemmepublikum.

- Måske er det fordi, der stod Helveg på ryggen af ham. Jeg har i hvert fald set rødt kort for mindre, sagde AaB's træner Erik Hamrén efter 1-1 kampen mod Thomas Helveg og OB.

Thomas Helveg mente selv, der var frispark på ham, inden han tog bolden med hånden i situationen, hvor dommer Michael Svendsen valgte blot at dømme frispark til AaB.

- Nu vil jeg ikke kommentere mere på dommerne, men hvis han valgte at dømme frispark til AaB for hånd på bolden, så ville man normalt give gult kort, sagde Helveg.

Oversigt

    Oversigt