Hemmelige adresser i ny vejviser

En menneskelig fejl er skyld i at borgere i de gamle Nyborg og Kerteminde kommuner, der ønsker at bo på beskyttet postadresse, alligevel står i den nye vejviser. 

Det drejer sig ifølge Fyens Stiftstidende om flere hundrede personer, der ufrivilligt har fået deres adresser offentliggjort i den nye Vejviseren Ullerslev-Langeskov.
Ved en fejl har Ullerslev Tryk fået udleveret samtlige adresser på borgerne i de to gamle kommuner.

- Når vi laver listen, skal vi klikke af, så de personer der ønsker vejviserbeskyttelse ikke kommer med. Det er ikke sket. Det er en menneskelig fejl der ikke må ske, siger Jens Kimer, Borgerservicechef i Nyborg Kommune til Fyens Stiftstidende.

Grunden til at den samme fejl er sket i to kommuner skyldes, i følge Benny Løvkvist fra Ullerslev Tryk, at en kollega i Nyborg Kommune hjalp kollegaen i Kerteminde.

Oversigt

    Oversigt