I det fynske folks tjeneste

Hemmeligt spareforslag: Over ni millioner kroner skal findes

01:08

Tirsdag morgen gik by- og kulturudvalget i Odense til møde for at finde frem til de punkter, hvor der kan spares til 2018-budgettet.

På mødet fremlægger de fire forligspartier, Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten, et alternativt sparekatalog. Et forslag, som skal finde de 15 millioner kroner,  By- og kulturudvalget er blevet pålågt at finde af byrådet i Odense Kommune. 

På det oprindelige spareforslag fra forvaltningen er der fundet besparelser for nøjagtig 15 millioner kroner. Nogle af de områder, hvor flest penge kan hentes er på en reduktion af busruter med lav benyttelse, en forhøjelse af parkeringsgebyr og et bortfald af aktivitetstilsud til medlemmer over 65. 

Nu bliver det sådan noget tys tys i sidste øjeblik, hvor der ikke er mulighed for at få en debat og dialog

Jane Jegind (V), By- og kulturrådmand

Men netop disse tre områder samt tilskuddet til de tre odenseanske musikkorps har forligspartierne, ifølge TV 2/FYNs oplysninger, valgt ikke at røre ved. I alt løber disse poster op i en besparelse på 9.146.000 kroner. Altså en meget stor del af de 15 millioner, som skal findes.

Men hvor pengene skal findes, vil Anders W. Berthelsen (S) ikke sige noget om.

Jane Jegind ikke tilfreds
Jane Jegind (V) har imidlertid ikke set det spareforslag, som de fire partier vil fremlægge. Og det undrer by- og kulturrådmanden.

- Jeg synes, det er en underlig måde at bedrive politik på. De (forligspartierne, red.) har i tre og en halv måned meldt ud, at de ville spare 20 millioner kroner i By- og kulturforvaltningen. Så de har jo haft masser af tid til også at få en dialog med borgerne om, hvor de vil gøre det henne. Nu bliver det sådan noget tys-tys i sidste øjeblik, hvor der ikke er mulighed for at få en debat og dialog, sigerJane Jegind. 

TV 2/FYN følger op på sagen og forsøger at få reaktioner fra politikerne efter mødet. 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.