Hensyn koster ikke noget

Det var børnene, der først lærte det der med at tage hensyn, men nu har en hensynskampagne vokset sig stor. Faktisk er den vokset fra skolen til en hel landsby.

Det begyndte med børnene på Verninge landsbyskole ved Tommerup med en plakat og en sang, og nu bar det bredt sig til hele lokalsamfundet.

Budskabet er simpelt: Vis hensyn - det koster ikke noget.

Effekten var tydelig blandt børnene. Både på skolegangene og derhjemme.

- Vi oplevede også nogle forældre, der har siddet derhjemme over køkkenbordet, hvor barnet pludselig siger: Vis hensyn - det koster ikke noget, siger skoleleder Søren Storm.

Nu synes borgerforeningen at kampagnen er så god, at de har ladet den vokse til hele byen.

- Hvis skolebørnene kan lære det, så kan de voksne også, siger Henrik Jørgensen, formand for borgerforeningen.

I første omgang er det håbet, at plakater med "Vis hensyn" kan få bilisterne i byen til at sætte farten ned.

Oversigt

    Oversigt