Stort galleri: Her er fynboernes egne billeder af løvfaldssommeren

Dagen igennem har TV 2/Fyn modtaget masser af billeder af den fynske løvfaldssommer. Se dem her.

TV 2/Fyn takker for alle de fine billeder. Vi modtager ikke længere billeder af den fynske løvfaldssommer. 

Oktober måned er rekordvarm, og DMI har spået søndagen til at runde 21 grader. I det hele taget har denne weekend været usædvanlig lun, når man tager årstiden i betragtning. Faktisk blev lørdag den næstvarmeste oktoberdag i dansk vejrhistorie.

Med varmegrader over 20 tre dage i træk har vi det, der kaldes løvfaldssommer i Danmark.

Ifølge TV 2 Vejrets oplysninger er den seneste løvfaldssommer indtil i dag indtruffet fra 10. til 12. oktober. Det var helt tilbage i 1921, hvor temperaturen i Tønder tre dage i træk nåede over 20 grader.

På TV 2/Fyn har vi bedt fynboerne om at sende os billeder af deres løvfaldssommer, og vi har modtaget en god portion smukke billeder dagen igennem. Nyd dem - og den sidste sensommervarme - her:

 
 
Foto: Privatfoto / Pia Lindharth

- Her får i et smukt billede, taget fra min terrasse, skriver Pia Lindharth i mailen med dette flotte foto. Hun supplerer med dette digt: "Efteråret er over os, men sommeren kom lige forbi, for at tage pænt afsked, med et varmt på gensyn, imens bladene stille daler ned".
Vi takker for både billede og poesi.

 

 
 
Foto: Privatfoto / Hanne Rasmussen

Hanne Rasmussen har sendt os dette billede af åfarten i Odense, der sejler en sensommertur.

 

 
 
Foto: Privatfoto / Hanne Rasmussen

Og det tyder på, at Hanne Rasmussen - af gode grunde - tog åfarten helt til skovsøen i Odense, hvor hun også har sendt os et billede fra.

 

 
 
Foto: Privatfoto / Anders Høgh

TV 2/Fyns fotograf Anders Høgh brugte sin fridag ved Langesø i smukke fynske omgivelser.

 

 

Der er flere billeder under boksen...

Har du også taget gode billeder af løvfaldssommeren?

 

 
 
Foto: Privatfoto / Christian Knud Larsen

Christian Knud Larsen fandt denne skønne fynske udsigt i baghaven af Krogsbøllegaard i Krogsbølle.

 

 
 
Foto: Privatfoto / Majbritt Merstrand

Majbritt Merstrand har været en tur forbi Davinde Sø og nydt udsigten og løvfaldssommeren.

 

 
 
Foto: Privatfoto / Majbritt Merstrand

Majbritt Merstrand har også været en tur i Ferritslev, hvor hun har taget dette flotte billede.

 

 

 
 
Foto: Privatfoto / Jean-Claude Kramer

Jean-Claude Kramer har sendt os dette billede på TV 2/Fyns Facebookside. Det er taget ved Niels Bohrs Allé i Odense SØ.

 

 
 
Foto: Privatfoto: Jeanette Bidstrup/arkiv

Jeanette Bidstrup har været en tur i skoven i Skt. Klemens i Odense og taget dette kønne billede.

 
 
Foto: Inga I Jensen

Inga Jensen har været i Dalskoven på Nordfyn

TV 2/Fyn vil gerne takke alle, der har sendt os billeder af den fynske sensommer. 

Oversigt

    Oversigt