Her er Fyns bedste læreplads

Fyns bedste læreplads findes i Odense. Innovation er nøgleordet, mener direktøren bag virksomheden.

Den odenseanske virksomhed Exodraft har fået overrakt prisen som Fyns bedste læreplads 2016.

- Det er en stor dag i dag. Det er en stolt direktør, der har fået overrakt prisen, og det glæder mig utrolig meget, siger direktør Jørgen Andersen.

Virksomheden, der udvikler og producerer røgsugere til skorstene, kalder sig selv verdens førende leverandør af løsninger til mekanisk skorstenstræk.

Det er virksomhedens innovative tilgang, der lægger grund til prisen, mener direktøren.

- Vi prøver at skabe det her innovative miljø. Vi er en innovativ virksomhed. Vi skal overleve på at være innovative, og så er vi uformelle og dynamiske, forklarer han. 

- Det er en virksomhed, som gør rigtig meget for at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne og skabe god trivsel og motivation for den elev, som har indstillet dem, siger Jesper Stentoft, der er uddannelseschef for Tietgen. 

Hvert år kårer Syddansk Erhvervsskole landets bedste lærepladser.

I 2015 fik transportvirksomheden Schou-Danielsen Logistik fra Odense titlen som årets læreplads i hele Danmark. Også i 2014 tog Fyn sejren. Her vandt bremsevirksomheden Svendborg Breaks titlen som Danmarks bedste læreplads. 

Den landsdækkende kåring finder sted i København torsdag den 17. november. 

 

 

Oversigt

    Oversigt