Efter intern kritik: Her er Jane Heitmanns svar

Venstres Jane Heitmann har mødt kritik i sit bagland, efter hun anonymt har stillet spørgsmål om landets regionsrådspolitikere. Nu svarer hun på kritikken.

19 anonyme spørgsmål i Folketinget har fået en række Venstrepolitikere til at rette kritik mod partifællen Jane Heitmann. 

Mandag aften kunne Jyllands-Posten fortælle, at det var Venstres egen sundhedsordfører i Folketinget, Jane Heitmann, der stod bag spørgsmålene til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) om regionspolitikeres rejser, lønninger, udgifter til taxakørsel og en række andre ting. 

Kritikken går især på, at spørgsmålene syner at være stillet for at skabe mistillid til regionsrådspolitikere - og at de derfor ikke burde være stillet anonymt. Flere understreger, at det er normalpraksis at sætte afsender på spørgsmål til ministre.

 

Svarer nu på kritik

TV 2/Fyn har i løbet af tirsdag været i kontakt med Jane Heitmann, der ikke ønsker at stille op til et TV-interview, fordi hun er på ferie.

Men tirsdag eftermiddag kom hun med en udtalelse på SMS til TV 2/Fyn, hvor hun nu svarer på kritikken fra baglandet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Her er de 19 spørgsmål

Sagen er en del af den debat om regionernes fremtid, der har kørt i flere måneder. Som led i regeringens sundhedsudspil er det blevet foreslået, at regionerne nedlægges. Midt i den debat stillede Jane Heitmann de 19 anonyme spørgsmål. Langt de fleste handler om regionspolitikernes udgifter.

- Det er svært ikke at se en sammenhæng og tænke den tanke, at det skal bruges til at miskreditere folk, som man er politisk uenig med. Det synes jeg er dybt usympatisk, lyder det fra Venstre-regionsrådsmedlem og gruppeformand i Region Syddanmark Bo Libergren.

Tryk på boksen nedenfor for at læse spørgsmålene.
 

Spørgsmålene

 

Kritik fra egne partifæller

Spørgsmålene var stillet anonymt, og da det kom frem, at afsenderen var Venstres egen sundhedsordfører i Folketinget, Jane Heitmann, fik det en lang række af Venstres politikere til at undre sig.

Blandt andet regionsrådsmedlem og gruppeformand i Region Syddanmark Bo Libergren. Han frygter, at spørgsmålene er stillet for at skabe splid mellem regionens politikere og befolkningen, efter regionerne er foreslået nedlagt.

 - Jeg bemærker særligt, at de er stillet anonymt, og det undrer mig i den grad. Så kan man kun spekulere over, om formålet med at få samlet de her oplysninger er at udstille folkevalgte og prøve at appellere til en lille misundelse, siger Bo Libergren.

Også regionsrådsformand Stephanie Lose (V) undrer sig over Heitmanns spørgsmål.

- Jeg har svært ved at se, at man kan bruge den her slags spørgsmål til andet end at forplumre den debat, der bør være om, hvorvidt vi skal have et regionalt demokrati eller ej, siger regionsrådsformanden tirsdag til TV 2/Fyn.
 

 

Oversigt

    Oversigt