Her er partiernes drømme-valgsted

På flere valgsteder på Fyn er der ingen grund til at spekulere over resultatet af dagens valg til Folketinget. Her er tendensen fra valget i 2001 nemlig så markant, at partierne kan udvælge deres drømmevalgsteder.

-

På flere valgsteder på Fyn er der ingen grund til at spekulere over resultatet af dagens valg til Folketinget. Her er tendensen fra valget i 2001 nemlig så markant, at partierne kan udvælge deres drømmevalgsteder.

For eksempel er Humlehaveskolen i Odense Socialdemokraternes absolutte højborg. Her satte 50,1 procent af vælgerne krydset ved liste A.

De konservatives bedste valgsted er Allesø Forsamlingshus nord for Odense. Her er den konservative fynske leder Bendt Bendtsen altså absolut blandt venner, når han sætter sit kryds i det lokale forsamlingshus. Hele 36,4 procent af vælgerne sætter krydset ved de konservative.

Ud af de 111 personer, der stemte på de konservative i Allesø Forsamlingshus i 2001, stemte de 102 personligt på Bendt Bendtsen.

For Dansk Folkeparti er det landsbyen Ellinge i Ullerslev Kommune, der er partiets bedste valgsted. Dansk Folkeparti fik 21,2 procent af stemmerne i Ellinge.

SF har det rigtigt godt på Hindsholm. I Viby findes det valgsted, hvor SF scorer den største stemmeprocent på 17,7 procent.

For Venstre skal man en tur ud på en af de fynske øer for at finde det bedste valgsted. Det er Lyø, hvor næsten hveranden vælger sætter krydset ved Venstre - helt præcist 47,6 procent.

 

Oversigt

    Oversigt