I det fynske folks tjeneste

Her er vinderne af fem nyrenoverede computere

Har du vundet en computer? I dag trak forskerne bag kampagnen Frit Lejde lod om vinderne af fem nyrenoverede computere. Der er trukket lod blandt de cirka 1000, som har besvaret forskernes spørgeskema om genbrug af elskrot

Elskrotkampagnen Frit Lejde afholdt auktiuon i dag. Her blev der også trukket lod om fem nyrenoverede computere. Der blev trukket lod blandt 1053 besvarelser på forskernes spørgeskemaer. Foto: Lasse Beck Frost

 

Forskerne bag kampagnen Frit Lejde har modtaget 1053 besvarelser på deres spørgeskema om danskernes forhold til genbrug af elektronik. 

Vi er utrolig glade for, at så mange har valgt at bidrage til vores undersøgelse. Der er mange flere besvarelser, end jeg havde regnet med. Vi har fået besvarelser nok til at have et ordentligt statistisk grundlag.

Henrik Wenzel, professor i cirkulær økonomi, Syddansk Universitet.

- Vi er utrolig glade for, at så mange har valgt at bidrage til vores undersøgelse. Der er mange flere besvarelser, end jeg havde regnet med. Vi har fået besvarelser nok til at have et ordentligt statistisk grundlag, siger Henrik Wenzel.

Han er professor i cirkulær økonomi på Syddansk Universitet og idémand til Frit Lejde.

Frit Lejde er et forskningsprojekt hvor Henrik Wenzel og hans hold forsøger at afdække muligheder og barrierer for mere genbrug af elektronik.

I dag smider hver dansker i gennemsnit 24 kilo elektronik ud om året, og undersøgelser viser, at mange apparater stadig virker, når vi kasserer dem. Frit Lejde forsøger at undersøge, hvordan man til gavn for klimaet kan ændre den adfærd.

Her er vinderne

En del af kampagnen var et spørgeskema, som man kunne svare på via TV 2/Fyns hjemmeside.

Læs også Elskrot-kampagne: Køberne vælter ind efter billige el-apparater

Og som en gulerod havde forskerne udlovet fem nyrenoverede computere fra computerrenoveringsfirmaet Refurb. Alle, der besvarede forskernes spørgeskema, er med i lodtrækningen om de fem computere.

Opdatering

  • 10. dec 2018 kl. 10:50 Der sneg sig desværre en fejl ind i et af vinderlodderne. Artiklen er nu opdateret med de rigtige vinderlodnumre.

Og nu er tiden kommet til at afsløre vinderne.

Så sidder du med en af følgende lodder, så er du den heldige vinder af en nyrenoveret computer.

  1. præmie er nr. 322179 – ses her: https://www.refurb.dk/p/lenovo-thinkpad-x1-tablet/77082
  2. præmie er nr. 322201 – ses her: https://www.refurb.dk/p/hp-elitebook-folio-1040-g1/76863
  3. præmie er nr. 328380 – ses her: https://www.refurb.dk/p/hp-x360-310-g2/75378
  4. præmie er nr. 340543 – ses her: https://www.refurb.dk/p/hp-x360-310-g2/75378
  5. præmie er nr. 342583 – ses her: https://www.refurb.dk/p/hp-x360-310-g2/75378

De fem vindere kan kontakte professor Henrik Wenzel via e-mailen her: henrik.wenzel@kbm.sdu.dk 

Det er vigtigt, at vinderne skriver til Henrik Wenzel fra den e-mail, de anvendte i spørgeskemaet.

Desuden er det vigtigt, at man sender svarmailen med lodnummeret, man modtog efter besvarelsen af spørgeskemaet, når man henvender sig til Henrik Wenzel.