Her får du mest hus for pengene på Fyn

Der er stor forskel på, hvor meget hus du får for pengene på Fyn. Fyns billigste postnummer ligger på det halve af landsgennemsnittet.

I flere områder på Fyn er huspriserne set fra blandt andet Sjælland særdeles attraktive. Det er ikke i de populære byområder som Odense og Svendborg, at man finder de billigste priser, viser en undersøgelse foretaget af Boligsiden.dk.

Opgørelsen dækker over fynske hushandler i 2018 og 2019, og viser at det absolut billigste sted at købe hus er i 5672 Broby.

Her lander den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 6.472 kroner. Tallene viser endvidere, at de 72 huse, der blev handlet i Broby i perioden i gennemsnit blev solgt til lige knap en million kroner.

- Kvadratmeterprisen i Fyns billigste postnummer ligger 50 procent under landsgennemsnittet, som er på 13.802 kroner. Der er med andre ord mulighed for at få rigtig meget hus for pengene, hvis man er lidt fleksibel i forhold til beliggenhed, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

30 minutter til Odense

Køretid mellem hjem og arbejde gør flere områder på Fyn attraktiv i forhold til at bo billigt og arbejde centralt i for eksempel Odense.

- Der er mange overvejelser forbundet med at købe hus, og derfor bliver det for mange en afvejning af, hvor mange goder der følger med at gå på kompromis med beliggenheden. For fynboerne gælder det, at der ikke kun bliver råd til et større hus, men måske også en ekstra bil hvis man øger afstanden til Odense, siger Birgit Daetz, og tilføjer:

- Men det handler naturligvis også om, hvorvidt man kan se sig selv i en lille by eller på landet, og om det rent praktisk kan hænge sammen i forhold til børnenes institutioner, skole, arbejdstider, indkøbsmuligheder og fritidsinteresser. Så det er langt fra en simpel beslutning.

Herunder kan du se, hvor du får mest hus for pengene på Fyn:

 
 

Oversigt

    Oversigt