I det fynske folks tjeneste

Dagens Fantastiske Fællesskab: Her kan man dyrke sport selv med rollator

Det handler om at skabe et fællesskab, så ingen er ensomme. Mød Aktive Ældre i Vissenbjerg, som er med i konkurrencen Fantastiske Fællesskaber.

Aktive Ældre i Vissenbjerg kårer hvert år en lokal mester i minigolf. Foto: Privat

Sådan beskriver Aktive Ældre i Vissenbjerg sig selv i deres indstilling:

Vores formål er at få de ældre til at få noget motion og socialt samvær, så de ikke bliver. ensomme.

Vi har et fantastisk hold gymnastik, hvor vi laver gymnastik og så drkker i kaffe bagefter, og får en hyggelig snak. Vi har også minigolf, hvor vi i sommer var 50, der spillede, og hvor kaffen bagefter også er vigtig.

Vi spiller også minigolf om vinteren, og der kan alle være med. Vi har da nogle der kommer med rollator.

Læs også Dagens Fantastiske Fællesskab: Nyt liv i en gammel fabrik

Hvordan dyrker I fællesskabet?

Vi arbejder meget med at snakke om det ude i byen. Om sommeren har vi til minigolf en dag, hvor vi slutter med pizza, og så har vi en tur til en anden minigolfbane. Vi lejer en bus og har mad med.  Det er en tur, vores medlemmer er rigtigt glade for.

Vi har også en heldags bustur for vores medlemmer, hvor vi er rundt forskellige steder.

Hvorfor skal I vinde prisen?

Fordi vi synes, vi gør et stort arbejde. Alle os i bestyrelsen er altid i godt humør, og det smitter af på alle.

Læs også Dagens Fantastiske Fællesskab: Fælles om gratis film

Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?

Til nogle gode foredragsholdere og til underholdning, når vi holder afslutninger, for skal vi have nogle gode, er de meget dyre.

FAKTA

58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.

 

Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.

 

Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us. Læs mere her.