Her skinner solen mest

Var det Svendborg der fik mest regn eller mest sol i 2016? Find ud af det her.

DMI har opgjort det danske vejr på godt og ondt. Alt efter temperament.

Og man skal langt ned ad listen for at finde en fynsk vejrmåler, der sniger sig op i nærheden af Aabenraa Kommune i Sønderjylland - altså, hvis man måler nedbør.

Her faldt der ifølge DMI i 2016 i alt 858,8 millimeter, mens der i Svendborg Kommune, der i 2016 var det vådeste fynske sted, faldt 712,3 millimeter nedbør.

Middelfart Kommune fik samlet 671,5 millimeter og Assens Kommune 644,2 millimeter. Aabenraa var således klart mere våd end nærmeste fynske by.

DMI har også opgjort både varmegrader og soltimer.

Frederiksberg er med en middeltemperatur på 10 grader landets varmeste sted, mens solskinsøen Bornholm lever op til sit navn op topper på solsiden med 1897,3 timer med sol.

Langeland og Ærø er tæt på Fredriksberg med 9,7 grader i middeltemparatur. Det placerer de to fynske kommuner på en delt fjerdeplads af alle landets 98 kommuner.

I Svendborg, Assens og Middelfart kommuner er der målt 9,5 grader, mens der i Kerteminde Kommune er målt 9,4 grader. Kerteminde sniger sig dermed ind blandt de 25 varmeste kommuner.

Når det kommer til solskinstimer, er der lang vej op til Bornholm for den nærmeste fynske konkurrent. Med 1768,5 timer er Kerteminde det sted på Fyn, hvor der er målt flest solskinstimer, mens Langeland er næstmest solrig i det fynske. Her er der målt 1763,5 timers sol i 2016.

Du kan finde tallene for din egen kommune her

Oversigt

    Oversigt