Den Gale Pose spillede sent fredag aften på Tinderbox i Odense, men inden da kom rapgruppen i TV 2/Fyns studie i Tusindårsskoven.
Her nåede Jokeren at optræde med en omskrevet Tinderbox-version af gruppens kæmpehit “Spændt op til lir”.
Du kan se Den Gale Pose optræde i videoen øverst i artiklen.
Kæmpehit fra 1998
Den Gale Pose var banebrydende, da gruppen i 1990’erne var med til at definere en ny lyd i dansk rap.
I 1998 udgav de albummet ”Sådan er reglerne” med hittet “Spændt op til lir”.
Jokeren gik efterfølgende solo, men efter længere tids pause er gruppen samlet igen. Gruppen består i dag af Jesper Dahl (Jokeren) og Nick “Coldhands” Kvaran i selskab med Szhirley og DJ Static.