I det fynske folks tjeneste

Nye afsløringer: Her ville Polen storme Fyn

Hidtil ukendte landgangsplaner kaster lys over, hvordan tropper fra Polen skulle invadere Fyn med hjælp fra atomvåben. Det er Langelands Museum, der har skaffet planerne.

00:27

De polske landgangsplaner var meget grundige, mener Peer Henrik Hansen, der er leder af Langelands Museum. Video: Olav Fonager Thumbnail: Olav Fonager / Langelands Museum

Rettelse:

  • 20. jun 2019 kl. 21:25 Tidligere fremgik det af artiklen, at Polen var en del af Sovjetunionen. Det er ikke korrekt. Polen var med i den kommunistiske militæralliance Warszawapagten, som blev oprettet i 1955 i Warszawa af Sovjetunionen, Albanien, Bulgarien, Tjekkoslovakiet, DDR, Ungarn, Polen og Rumænien.

Hvordan skulle polske tropper, som en del af militæralliancen Warszawapagten under Den Kolde Krig, invadere Fyn og øerne?

Det spørgsmål er nyoversatte papirer for første gang med til at besvare næsten 30 år efter Berlinmurens fald. 

Når vi ser deres materiale for, hvordan krigen skulle føres, så er det, man begynder at få en lille knude i maven. Atomvåben begynder at komme på banen. Og så havde vi været solgt til stanglakrids.

Peer Henrik Hansen, leder, Langelands Museum

- Det er tankevækkende og i visse tilfælde kan det godt give lidt uro i maven, forklarer Peer Henrik Hansen, der er museumsleder på Langelands Museum.

Planerne er udarbejdet af den polske hærs generalstab i 1984 og går under navnet Håndbog for landsætning fra havet på kysterne på halværen Jylland, de danske øer og i det sydlige Norge.

I planerne fremgår det, hvilke 44 danske kyster der blev ansat som egnede til en landsætning. Her i blandt er fire fynske steder egnet til landsætning. 

Læs også Krig på Svendborg Havn: Hjemmeværnet på rekrutteringstur

- De polske planer er virkelig grundige, når det kommer til kortlægningen af invasionsstrandene på Langeland, Ærø og Fyn. De er nede at beskrive jordbundsforhold, og hvordan de er egnede til at komme ind til vejene, fortæller Peer Henrik Hansen. 

Kysten nær Østerskov på sydøstlige Langeland var én af udsete kyster i de fynske.  Foto: Olav Fonager

Det er det langelandske museum, der sammen med det polske Institut for National Erindring har fået oversat polske planer for landsætning af polske tropper fra den 7. landsætningsdivision.

Projektet har stået på siden august 2018, og nu er de første afklassificerede dokumenter blevet oversat til dansk. 

Fire fynske steder var udset

Wysp duńskich står der med fede typer på de polske papirer. Det betyder "de danske øer". 

Sådan beskriver de polske papirer stranden ved Hov

Karakteristik af vandet: Sandbund, hvor der er visse steder optræder små stem. Den falder meget blidt ned i havet. 

Karakteristik af kysten: Sandstrand, der er 15-20 meter bred og går over i et bælte af kystenge med sandjord. 

Karakteristik af terrænet: Terrænet, der støder op til stranden, er i et bælte på 100-150 meter stedvis begroet af træer og bebygget med sommerhuse. I en afstand af cirka 200 meter fra kystlinjen løber der en asfaltvej til rokade parallelt med kysten, der er tre meter bred. På strækningens vestlige del løber der inde på øen en lokal asfaltvej, der er fem meter bred. I en afstand af cirka 1.500 til 2.000 meter fra kysten befinder der sig skovkomplekser. 

 

Kilde: Langelands Museum / Institut for National Erindring

Se mere

I løbet af godt 150 sider skildrer de polske planer, hvordan de fynske øer skulle erobres af de polske styrker. Planerne rummer også gennemgang af steder i Jylland og Sydnorge. 

På listen over potentielle landgangssteder i det fynske finder man Hov på Langeland, Rantzausminde ved Svendborg, Marstal på Ærø og Østerskov på det sydlige Langeland. 

I papirerne fremgår det også, at de polske styrker var forberedt på at bruge atomvåben til invasionen af Langeland. En mindre atombombe skulle smides på Langelands Fortet i syd, mens området nær Lindelse også skulle rammes af en atombombe svarende til den, der var rettet mod Langelands Fortet. 

- Når vi ser deres materiale for, hvordan krigen skulle føres, så er det, man begynder at få en lille knude i maven. Atomvåben begynder at komme på banen. Og så havde vi været solgt til stanglakrids, mener Peer Henrik Hansen. 

Selvom de polske papirer langt hen ad vejen var grundige med detaljerede beskrivelser af jord og terræn, så er der alligevel fejl i deres oplsyninger. Eksempelvis beskriver papirene fra 1984 Langelands jernbane. Den var bare ikke i brug på det tidspunkt, da den var lukket 22 år tidligere. 

- Det er en af de sjove ting, at dele af den polske efterretningstjeneste ikke havde opdaget, at jernbanen var nedlagt, lyder det leende fra museumslederen. 

Den Kolde Krig er stadig varm

De nyoversatte papirer er et eksempel på, at den kolde krig langt fra er kold, selvom det til november er 30 år siden, at Berlinmuren faldt. 

- Den Kolde Krig er i hvert fald varm og interessant på forskningsfronten, hvor vi har gjort en indsats både i forhold til vores seneste bogudgivelse, men også vores store polske projekt, forklarer den langelandske museumsleder. 

Læs også Byggeriet kan fortsætte: Nyborg Slot godkendt

Peer Henrik Hansen refererer til bogen "Kold Krig på museum", som han sammen med kollegaen Martin Jespersen fra Krigsmuseet har skrevet. Den skildrer ti koldkrigs-museer rundt om i Danmark. Og ifølge Peer Henrik Hansen vil der komme flere til rundt om i Danmark. 

- Flere steder vil man opdage, at man faktisk har en koldkrigsfortælling, som er værd at dele. Og hvor man opdager, at det faktisk er et vigtigt stykke lokalhistorie, regionalhistorie måske lige frem nationalhistorie, forklarer han. 

Samarbejdsprojektet mellem Langelands Museum og det polske Institut for National Erinding har allerede nu resulteret i nye stykker historie. Men projektet er langt fra i mål.

Først i 2023 regner museumslederen med at afslutte projektet. Herefter vil Langelands Museum efter planen gøre alle papirer offentligt tilgængeligt via Rigsarkivet. 

Den polske efterretningstjeneste havde billeder af alle landgangssteder. Fra venstre hjørne og med uret er det: Rantzausminde, det sydøstlige Langeland, Drejet på Ærø og Hov på Nordlangeland. Foto: Langelands Museum