I det fynske folks tjeneste

Herregårde i knibe: Jul og fest redder mange

Foto: Ole Holbech

Mange fynske herregårde er i økonomisk knibe. De kan ikke længere tjene penge nok på landbrug og skovbrug. Derfor kaster flere sig nu over nye forretningsområder. De holder bryllupper, konferencer og ikke mindst jul, jul, jul.

Sensommer er ikke længere de fynske herregårdes travleste tid.

I stedet ligger personalet mange steder vandret netop nu for at hive så mange penge ud af julehungrende fynboer som muligt.

 I takt med, at indtægterne fra herregårdenes traditionelle forretningsområder - jordbrug og skovdrift - daler med rekordfart, må deres ejere tænke krativt for at finde nye måder at kradse nye penge ind.

Fra artiklen

Der bliver holdt julemarkeder, serveret gløgg, sunget julesalmer, solgt julenips og serveret æbleskiver på snart sagt hver en herregård på Fyn i øjeblikket.

Og det er nødvendigt.

For i takt med, at indtægterne fra herregårdenes traditionelle forretningsområder - jordbrug og skovdrift - daler med rekordfart, må deres ejere tænke krativt for at finde nye måder at kradse nye penge ind.

Den omstilling sætter TV 2/Fyn de kommende uger fokus på.

Ifølge direktør for Østfyns Museer, Erland Porsmose, står mange fynske godser i "lidt en umulig situation."

- Men det er jo i umulige situationer, man finder på at genopfinde sig selv. Og herregårdenes største værdi er ikke længere deres kornmarker, men  deres herlighedsværdier. For det er dem, samfundet efterspørger i dag, siger Erland Porsmose, som har skrevet doktordisputats om fynske landsbyer og herregårdes udvikling.

Artiklen fortsætter under kortet ...

Her er et kort over de 10 mest kendte slotte og godser på Fyn.​ Se hele listen over fynske godser her.

Presset på jordbruget

Som alle andre landbrug er de fynske herregårde pressede på deres jordbrug.

Herregårdenes største værdi er ikke længere deres kornmarker men  deres herlighedsværdier. For det er dem, samfundet efterspørger i dag.

Erland Porsmose, museumsdirektør

Patriotisk Selskab, som yder rådgivning til større landbrug, herunder en lang række fynske godser og herregårde, er netop udkommet med sin såkaldte driftsanalyse for 2015/16.

Og den taler sit eget tydelige sprog.

For mens en herregård i snit kunne forvente et nettoudbytte på godt 4800 kroner pr. hektar i 2012/13, tjente de i snit godt 1500 kroner pr. hektar i 2015/16, viser driftanalysen fra Patriotisk Selskab.

Og samtidig har herregårdene langt større udgifter til vedligehold af deres bygningsmasse end almindelige landbrug. Det kan derfor hurtigt komme til at gøre ondt i økonomien, hvis herregårdene ikke formår at finde nye indtægtskilder.

Men de er i gang, herregårdene og deres ejere, fortæller Erland Porsmose.

- Der er en stærk vilje hos herregårdsejerne til ikke at være den generation, der smider håndklædet i ringen, så de kæmper. Men det er lidt en ulige kamp. For med de priser og den udvikling, der er inden for herregårdenes traditionelle forretningsområder, landbrug og skovbrug, er det jo ned ad bakke hele tiden.

En million om året til varme og el

En af de fynske herregårde, der har sadlet helt om, er Valdemars Slot ved Svendborg. Her har de lejet al deres jord ud. Til gengæld holder de blandt mange andre aktiviteter julemarked alle weekender op til jul.

Også her kan administrerende direktør Frits Thorarinsson berette om store udgifter til vedligehold.

- Det er faktisk alt, hvad vi tjener her på stedet, der bliver brugt til vedligehold. Uden undtagelse, siger han.

Bare udgiften til el og varme løber ifølge Frits Thorarinsson op i en million kroner om året.

Herregårdenes nye tid

Men mens herregårdenes massive bygningsmasse på den ene side er en stor udgift for deres ejere, rummer de samtidig de muligheder, der måske kan blive deres redning.

På Fyn findes der cirka 124 herregårde afhængigt af, hvor man lægger snittet. Og mange har allerede fundet på at udnytte deres herlighedsværdi, som Erland Porsmose kalder det.

På nogle herregårde har man etableret naturskønne campingpladser, andre herregårde har slået sig på kurser og konferencer. Nogle steder kan man leje festsalen til sit bryllup, mens andre driver decideret hoteldrift.

Og det er en klog vej at gå, mener Erland Porsmose. For bliver de historiske bygninger brugt, bliver de også vedligeholdt, lyder det.

- Hvis bygningerne udelukkende er en omkostning, kan vi se frem til, at de vil forfalde simpelthen, siger Erland Porsmose.

Ny generation tænker ud af boksen

På mange herregårde har man helt fravalgt at drive jorden. Det giver en sikrere indtægt at leje den ud end at drive den selv. Nogle steder er jorden endda solgt helt fra.

Hos Patriotisk Selskab vurderer  direktør Christian H. Vesterager, at det er en udvikling, der har været mange år undervejs:

- Det er stadig landbruget og skovbruget, der er fundamentet for langt de fleste ejendomme. Men samtidig er det i løbet af de seneste tyve år langsomt blevet langt mere almindeligt anerkendt og accepteret, at man åbner op og bruger sine bygninger til andre aktiviteter end bare landbrug til at skabe indtjening, siger Christian H. Vesterager.

Og den udvikling kommer ikke til at vende foreløbig, vurderer Christian H. Vesterager. Ikke kun fordi mange herregårde er direkte pressede til det, men også fordi publikum er der til det. Der er et marked.

Og på den anden side af bordet sidder der mange steder en helt ny generation af herregårdsejere, som nok kan spore deres aner mange hundrede år tilbage, men ikke er bundet af tidligere generationers fastlåste forestillinger om, hvordan en herregård skal drives.

- De nye generationer ser det som en helt naturlig ting at varetage gårdens interesser ved at bruge de muligheder og den kapacitet, de har, til at skabe den økonomi, der er nødvendig for at drive stedet videre, siger Christian H. Vesterager.

Ved du noget? Så send os et tip