I det fynske folks tjeneste

Herregårde skal skabe liv på landet

Tre fynske herregårde får støtte fra Realdania som led i kampagnen, Fremtidens Herregård.

Steensgaard Gods ved Faaborg er blandt modtagerne af støtte fra Realdania

Steensgaard ved Millinge på Sydfyn, Boltinggaard ved Ringe og Østrupgaard ved Faaborg er blandt 12 herregårde, som får støtte af Realdania.

Pengene skal bruges til at skabe liv i lokalsamfundene samtidig med at herregårdene bevares for eftertiden.

Steensgaard vil formidle viden om fødevareproduktion til skolebørn blandt andet ved at huse lejrskoler.

Boltinggaard vil være hjemsted for inspiration, produktion og formidling af film og TV på Fyn.

Østrupgaard vil være et innovationsrefugium for erhvervslivet.

I alt fik Fremtidens Herregård 48 ansøgninger.

Først penge til udvikling

I første omgang får de 12 udvalgte projekter hver 200.000 kroner til at udvikle deres ideer i samarbejde med relevante rådgivere.

I løbet af foråret 2014 bliver det afklaret om projekterne holder.