Herreløs jolle sejlede selv i havn

En lille jolle uden nogen om bord tøffede lørdag eftermiddag på egen hånd ind i havnen i Kerteminde.

En mand, der var på havnen, sprang resolut ned i jollen, og fik drejet den rundt, og han fandt kort efter jollens ejer, der var faldet over bord.

Det oplyser forsvarets fælles redningscentral i Aarhus.

Manden havde redningsdragt på og lå og flød i indsejlingen til havnen i god behold.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt