Hesselet vært for kommunalt drukgilde

Hotel Hesselet i Nyborg har igen været vært for en sand politikerfest. Denne gang var det Københavns borgmestre, der drak for mere end 30.000 kroner.

30 københavnske politikere og embedsmænd med de syv borgmestre i spidsen tog i januar til Nyborg for at diskutere de kommende budgetbesparelser. Her endte barregningen på 33.560 kroner for 29 flasker vin, 30 cocktails, 72 special-øl, seks glas 18 år gammelt æblebrændevin og 12 glas cognac til 200 kroner stykket, skriver BT.

Sammen med maden blev regningen 1.584 kroner per mand, hvilket er langt over det niveau på 1000 kroner per mand, Østre Landsret har fastlagt som maksimum for forplejning på skatteydernes regning.

Tidligere har Odenses borgmester, Anker Boye, været ude at love at Odense Byråd ville skrue ned for forbruget efter et lignende dyrt seminar på det firestjernede hotel i Nyborg. 

Oversigt

    Oversigt