Hest hev Cecilia ud af kørestolen

Den islandske hest Abel blev onsdag kåret som Fyns største dyrehelt. Hesten vandt, fordi den har fået en 19-årig fysisk handikappet pige til at gå.

15 smertestillende piller om dagen og bundet til en kørestol – sådan så hverdagen ud  i Langeskov for den dengang 17-årige Cecilia Rosell, der er født spastiker. Hun var så stærkt plaget af smerter, at hun efter kun tre måneder på efterskole var nødt til at droppe ud.

Men nu, halvandet år senere, ser hendes liv helt anderledes ud. Nu går Cecilia ture med familiens hund og tager sjældent smertestillende medicin. Hesten Abel har ændret Cecilia Rosells liv, og derfor blev den onsdag kåret som fyns største dyrehelt.

Kort tid efter at Cecilia Rosells var stoppet på efterskolen, fik hun den islandske hest. Og han kom til at betyde, at Cecilia Rosell efter halvandet år nu kan gå.

Cecilia Rosell og hesten Abel, der nu er Fyns største dyrehelt
Cecilia Rosell og hesten Abel, der nu er Fyns største dyrehelt
Foto: Privatfoto

Lægerne er målløse
Cecilia Rosell begyndte at ride på Abel. Det har styrket hendes muskler så meget, at hun nu kan bevæge sig meget bedre, end hun burde med sit fysiske handicap. Det er faktisk gået så godt med ridningen, at hun kan gå op til en kilometer på gode dage, og det er hendes egne læger målløse over.  

Hesten Abel blev onsdag kåret som den største dyrehelt på Fyn.
Hesten Abel blev onsdag kåret som den største dyrehelt på Fyn.
Foto: Anders Høgh

 Det er Agria Dyreforsikring, der står bag den landsdækkende konkurrence om at blive Danmarks Dyrehelt 2016. På Fyn var der 100 tilmeldte dyre, hvoraf fem var nomineret. Her vandt hesten Abel foran tre hunde og en kanin.  

Oversigt

    Oversigt