Hest kørt ihjel på motorvej

En undsluppen hest blev natten til søndag påkørt og dræbt på Svendborgmotorvejen nord for Ringe.

Fyns Politi fik lidt før midnat melding om, at der gik en hest rundt på motorvejen nord for Ringe og sendte en patruljevogn afsted.

Men inden den nåede frem, havde en bilist ramt hesten, som døde ved påkørslen.

- Bilisten kom intet alvorligt til, men hans bil er også død, siger vagtchef ved Fyns Politi, Steen Nylund.

Politiet ved, hvem hestens ejer er, men havde endnu søndag formiddag ikke fået kontakt med vedkommende.

Oversigt

    Oversigt