I det fynske folks tjeneste

Hidtil største salg af patenter

Syddansk Universitet har gennemført det hidtil største salg af opfindelser. 10 opfindelser skal danne grundlag for en ny biotekvirksomhed.

SDU-forskning grundlag for ny biotekvirksomhed

Fra forskning til forretning

De 10 opfindelser er gjort i det tidligere Center for ProteomAnalyse, der forskede i metoder til at teste ny medicin og andre behandlingsformer på menneskelige celler, særligt indenfor sygdomme som diabetes, cancer og hjerte-karlidelser.

Køberen er virksomheden Zadec Holding Aps., som vil udvikle forskningen til en egentlig forretning, hvor lægemiddelproducenter kan få lavet tests.
 
Projektet er endnu på udviklingsstadiet, men målet er bla. at reducere antallet af dyreforsøg.

I 2005 afsluttede Syddansk Universitet 86 kontrakter om salg af patenter for i alt 89 millioner kroner.