I det fynske folks tjeneste

Historisk dom i sag om gældssanering

Pensionisten Karen Nielsen fra Odense vandt over Sparekassen Faaborg i en sag om gældssanering. Østre Landsret tilkendte den fynske pensionist gældssanering med bortfald af al usikret gæld. Karen Nielsen skyldte 81.463 kroner og det er første gang nogensinde at en gæld på under 100.000 saneres.

-

Pensionisten Karen Nielsen fra Odense vandt over Sparekassen Faaborg i en sag om gældssanering. Østre Landsret tilkendte den fynske pensionist gældssanering med bortfald af al usikret gæld. Karen Nielsen skyldte 81.463 kroner og det er første gang nogensinde at en gæld på under 100.000 saneres.

Blev afvist i første omgang
Første akt af sagen endte den 6. december 2000, hvor Østre Landsret ikke ville gældssanere Karen Nielsen. Tidligere havde skifteretten i Odense afgivet dom til Karen Nielsen fordel, men Sparekassen Faaborg kærede sagen til Østre Landsret. Og i Østre Landsret vandt Sparekassen. Den gang var gælden på 68.000 kroner, men med folkepension som sin eneste indtægt kunne Karen Nielsen under ingen omstændigheder betale gælden.

Gav ikke op
På trods af en retspraksis, der sagde at gæld under 100.000 kroner ikke kunne gældssaneres gav Karen Nielsen ikke op. Hendes sag blev taget op i tv-programmet Pengemagasinet, hvor hendes sag blev sammenlignet med en anden sag om gældssanering på 10 millioner kroner. 

Endnu engang
I januar 2002 blev sagen endnu engang taget op i Odense Skifteret. Endnu engang vandt Karen Nielsen sagen i Odense og endnu engang kærede Sparekassen Faaborg til Østre Landsret. Men denne gang vandt Karen Nielsen sagen i Østre Landsret.

Flere gældssaneringer
Efter Karen Nielsens kamp er der nu åbnet op for at flere danskere kan blive gældssaneret for gældsbeløb under 100.000 kroner. Enkelte fagfolk mener endda at der kan blive tale om beløb helt ned under 50.000 kroner og henviser til en svensk sag, hvor en invalidepensionist blev saneret for 40.000 svenske kroner.

Ved du noget? Så send os et tip