Historisk få ledige på Fyn

Historisk få antal ledige på Fyn. I oktober i år var der 29,7 procent færre ledige, end der var på samme tid sidste år.

Under 10.000 ledige

Ledigheden faldt på Fyn i den periode med 3.952 personer, og dermed er ledigheden nu det laveste månedstal i flere årtier. Ledighedstallet for oktober 2006 er nemlig på rekordlave 9.353 mennesker:
- Det er historisk lave tal. Det er svært at sammenligne tal fra andre årtier med de nuværende tal, men vi må sige, at ledighedstallet aldrig har været så lav. Vi er glade, siger fuldmægtig i AF Odense, Kresten Thomsen, til TV2/FYN.

Nordfyn i top

Han mener, at faldet blandt andet skyldes det økonomiske opsving, der især kan mærkes på Fyn, fordi man her tidligere har haft en højere arbejdsløshed.

Faldet i ledigheden fra oktober 2005 til 2006 er geografisk spredt forholdsvis jævnt ud over hele Fyn. Bogense, Munkebo og Kerteminde kommune har haft de største procentvise fald på henholdsvis 39,2 procent, 38,2 procent og 37,9 procent.

Oversigt

    Oversigt