Historiske pressefotos lægges på nettet

I alt 13.000 historiske pressefotos taget af Fyens Stiftstidendes pressefotografer fra 1943 og til 1970 kan fra onsdag ses på nettet.

På stadsarkivet i Odense har man længe arbejdet på at sikre den fynske historie. Og nu er der hjælp på vej.

Fynske Medier forærer arkivet tusindvis af pressefortos fra Fyn. Og det bliver en billeddatabase som alle kan søge i.
De mange pressefotos er taget i perioden fra 1943 til 1970, og kan  fra onsdag klokken 17 ses på hjemmesiden fynskebilleder.dk.

I alt ligger der i Fyens Stiftstidendes arkiver op mod 130.000 pressefotos, der venter på at blive frigivet

- Gamle pressefotos fortjener at få et ekstra liv, for de er uvurderlige brikker, når Odenses historie skal fortælles. Det kan Stadsarkivet gøre bedst af alle, fordi vi i Odense er begunstiget af et Stadsarkiv, der ikke bare ruger over historien, men som aktivt ønsker at formidle den, siger chefredaktør Per Westergård til fyens.dk.

 

Oversigt

    Oversigt