Hjælp forskerne, hvis du ser døde dyr

Døde sæler, marsvin og mallemukker kan hjælpe forskerne til at blive klogere på havmiljøet. Miljøstyrelsen beder fynboerne om hjælp til at indrapportere, når de ser et dødt dyr.

Sommeren er over os, omend temperaturerne måske ikke endnu skriger på en stranddag. Men Miljøstyrelsen kommer med en opfordring, der måske kan gøre en stranddag spændende alligevel. Særligt på Fyn er der stor sandsynlighed for at støde på et dødt marsvin på stranden.

Hvis vejret ikke er en anledning til at gå på stranden for tiden, kan det måske i stedet være at hjælpe forskerne med at skabe større viden om havmiljøet. 

Miljøstyrelsen efterlyser døde dyr. Tager du på stranden, så kig efter døde sæler, marsvin eller mallemukker. De kan hjælpe forskerne til at forstå, hvad der sker i havet.

- Vi overvåger mallemukker, fordi de igennem deres føde kommer til at spise plastik. Vi analyserer maveindholdet for at finde ud af, hvor meget de har indtaget, siger havbiolog Nicolaj Lundberg Åskov.

- I havet overvåger vi også sæler og marsvin. Vi måler speklagsstykkelsen, der er en rigtig god indikator for deres ernæringsmæssige tilstand. Derfor vil vi gerne opfordre folk på strandene til at kontakte os eller Naturstyrelsen, forklarer han. 

Døde dyr til gavn for forskning og miljø

Miljøstyrelsen overvåger den danske natur i samarbejde med Aarhus Universitet og et hollandsk universitet. 

På Aarhus Universitet kigger de på spæklagstykkelsen hos sæler og marsvin. Den kan fortælle dem noget om, hvor god ernæring de får. 

På det hollandske universitet analyserer de maveindholdet i mallemukker og kan på den måde se noget om, hvor meget plastik der er i havet.

En strandet mallemuk og dens maveindhold, som kan analyseres for plastik indhold. 
En strandet mallemuk og dens maveindhold, som kan analyseres for plastik indhold. 
Foto: Miljøstyrelsen

Hjælp Miljøstyrelsen

Mange marsvin omkring Fyn

På stranden i Nyborg ligger et marsvin, men marsvinet er placeret der af forsker og biolog Line Kyhn, så hun kan demonstrere, hvordan de måler spæklaget i dyr. 

- Den er virkelig i god ernæringsmæssig tilstand, konstaterer Line Kyhn efter tre snit langs ryggen på marsvinet. 

- Spæklagets tykkelse er en indikator, man kan bruge til at sige noget om havmiljøets tilstand, siger Line Kyhn. 

Man bruger særligt marsvinene og sælerne fra de danske have, fordi de er toprovdyr. Via spæklaget kan man så vurdere, om dyrene får nok ernæring. 

- Hvis de har det godt, så har hele deres fødekæde det godt. For at kunne sige noget om det statistisk, er vi derfor nødt til at have rigtig mange dyr, siger Line Kyhn.

Fynboer har ifølge Line Kyhn særlig stor chance for at finde et marsvin.

- Lige præcis rundt om Fyn lever der rigtig mange marsvin. Mange af dem dør også af den ene eller den anden årsag, så derfor vil der formentlig ligge mange rundt omkring på Fyn, siger Line Kyhn.

 

Oversigt

    Oversigt