Hjælp med at snappe gyvelbuske

Naturstyrelsen Fyn efterlyser frivillige, der vil hjælpe med at fjerne uønskede gyvelbuske fra naturarealer. Onsdag har de sat en stak efterskoleelever i sving i Svanninge Bakker

Det er omkring 40 elever fra Faaborg Egnens Efterskole, der hele eftermiddagen giver en hånd med på bakkerne.

Her skal de bruge en særlig "gyvelsnapper" til at fjerne de uønskede buske med. Det er en slags koben, der skal trække buskene op. Udstyret med sådan en kan to personer fjerne 50 til 100 buske i timen.

- Når vi fjerner krattet, kan solen igen skinne på jordoverfladen, og det betyder bedre forhold for urter og smådyr. Der kommer flere blomster, sommerfugle, firben og småfugle. Det er godt for den biologiske mangfoldighed, skriver Naturstyrelsen på deres hjemmeside.

Naturstyrelsen har brug for mange frivillige i løbet af september, oktober og november - og stiller arbejdstøj til rådighed.

TV 2/FYN er med ude og snappe gyvelbuske - se med fra klokken 15.10.

Læs mere om Naturstyrelsens projekt

Oversigt

    Oversigt