I det fynske folks tjeneste

Politiet efterlyste 24-årig: Nu er hun fundet i god behold

Kvinden var senest set på Volderslevvej i Odense. Fredag eftermiddag klokken 13.30 blev hun fundet i god behold. Foto: Google Maps

Fyns Politi bad fredag formiddag om hjælp til at finde en 24-årig kvinde. Torsdag aften gik hun fra den institution for voksne, hvor hun bor.

Opdateret 13.30: 24-årig kvinde fundet i god behold.

En 24-årig kvinde gik torsdag aften hjemmefra og kom ikke hjem igen, som hun plejer. Derfor ledte Fyns Politi efter hende og bad odenseanerne om hjælp. 

Det virkede, for få timer senere var kvinden fundet i god behold og kørt hjem til sin bopæl.

- Hun er bosiddende på en institution for voksne i Odense, hvor der faktisk ikke er noget underligt i, at hun går en tur om aftenen, fortæller Steen Nyland, der er vagthavende ved Fyns Politi til TV 2/ Fyn. 

- Men der hvor vi bliver nødt til at reagere, er, fordi hun ikke er kommet hjem hele natten og her til morgen. 

Læs også Bestilte maskinpistol og ammunition på nettet: Elev skal to år i fængsel

 

Ved du noget? Så send os et tip