Hjælp til fisk søges

En ny bog vil kortlægge alle fiskearter i alle danske havområder. Fra Skagerrak til brakvandsfjorde.

Programmerne "Fyn under overfladen" på TV2/FYN og TV2/FYN+ hjælper allerede indirekte til med det store projekt, da folkene bag www.fiskeatlas.dk følger med i udsendelserne.

I programmerne vises nemlig mange fisk, der ikke tidligere er registreret under alle forhold og årstider. Der er brug for al slags viden om levesteder sommer og vinter, yngel, udbredelse og meget mere for alle fiskearter.

Normalt er det kun kommercielle fiskearter, der har haft bevågenhed, mens andre fisks levevis ikke er registreret i bogform. Desuden mangler der viden om fiskene, da der ikke har været opdateret på området i selv nyere bøger.

For at få den mest præcise viden, søges hjælp til indsamling af informationer fra alle, om de er dykkere, lystfiskere eller bare strandgæster, der finder selv de helt almindelige fisk.

Se mere om hvordan du kan hjælpe på www.fiskeatlas.dk

www.fiskeatlas.dk

Oversigt

    Oversigt