Hjælp til ledige: 361 praktikpladser hentet

Kampagnen "Stå op for Odense" blev for alvor skudt i gang, da der blev sikret 361 aftaler om virksomhedspraktik.

Målet for kampagnen "Stå op for Odense" er at få 1.500 ledige i virksomhedspraktik, og jagten på det mål blev skudt igang, da Ikea i Odense omdannede lokaler til et regulært callcenter.

Her jagtede kendte praktikpladser til kommunens ledige. Det gik fint. Rigtig fint.

Der blev indgået ikke færre end 361 aftaler, og dermed er kampagnen sat i gang med et brag. Men der er fortsat et stykke vej til endemålet, hvor Odense Kommune satser på at have oprettet 3.400 praktikpladser ved udgangen af næste år.

Billig arbejdskraft?

Men er det ikke bare gratis arbejdskraft?

- Det er det måske, men alle der har prøvet at have med det at gøre, ved også at der er rigtig meget arbejde for at få det til at lykkes, siger Jan Milling, direktør for den fynske hotelkæde Milling Hotels.

Hvor mange har I haft i virksomhedspraktik, som så har fået job bagefter?

- Jeg vil sige næsten over 50 procent af dem, der har været ved os, de er kommet i arbejde bagefter.

Lys for enden af tunnelen

Opnår alle samme succesrate som Milling Hotels kan i omegnen af 1.700 personer i løbet af 2019 se enden på ledighedstunnelen.

Men udover den succes, vil Odense Kommunev - ifølge egne beregninger - få lettet presset på kommunekassen med op i mod 170 millioner kroner.

 

Oversigt

    Oversigt