I det fynske folks tjeneste

Hjælp til lock-outramte forældre

Odense Kommune vil hjælpe forældre til de yngste børn, hvis lock-oten af folkeskolelærerne træder i kraft 1. april.

Børn- og Ungeforvaltningen i Odense undersøger, hvordan kommunen kan tilbyde forældre til de yngste skolebørn pasning i tilfælde af lock-out.

- Vi ønsker at sikre en form for pasning til alle børn i 0. til 3. klasse, så deres forældre kan komme på arbejde, siger børn- og ungerådmand Brian Dybro, SF.

- Vi skal ikke lamme byen. Derfor forsøger vi at have en beredskabsplan klar snarest, tilføjer han.

Lock-outen rammer hverken pædagoger eller tjenestemandsansatte lærere.

Kommunen vil hurtigst muligt skaffe sig overblik over, hvordan et pasningsberedskab rent praktisk kan arrangeres.