Hjemløse dyster i fodbold

Hjemløse fra hele landet skal i dyster i fodbold på St. Dannesbo ved Odense.

De Fynske Mesterskaber i Hjemløsefodbold afvikles torsdag på St. Dannesbo, der Odense Kommunes botilbud til hjemløse. Trods titlen "De Fynske Mesterskaber", så deltager 14 hold fra hele landet.

- Vi ser frem til at få besøg af en masse fodboldglade mennesker, der kæmper og går til den. Vores brugergruppe har ofte mange problemer, så det er dejligt at både de og personalet kan få et afbræk fra hverdagen, hvor der er fokus på noget helt andet - i det her tilfælde sport, sundhed og fællesskab, fortæller lederen på St. Dannesbo Gitte Lundgren.

Der deltager omkring 130 spillere fordelt på 14 hold. Stævnet, der foregår fra klokken 10 til 16, arrangeres af OMBOLD, der siden 2003 har arrangeret fodbold for hjemløse. Oftest foregår OMBOLD på asfalt, men på St. Dannesbo spiller man på græs.

Læs mere her

Oversigt

    Oversigt