Hjemløse skal tæske politikere

Der er formentlig tæsk til politikerne, når Odense Byråd tørner sammen med favoritterne fra Hjemløse Allstars på fodboldbanen den 1. september.

- I hverdagen repræsenterer politikere og hjemløse typisk hver sin ende af systemet. Men når vi alle står på banen og bolden bliver sat i spil, så mødes vi på samme præmisser og med en fælles kærlighed til fodbolden, lyder det fra de to initiativtagere, Karsten Kjærby og Peter Rahbæk Juel fra Odense Byråd.

De to ved også godt, at de formentlig ikke har en chance mod Hjemløse Allstars.

- Vi må erkende, at gennemsnitslokalpolitikeren i Odense ikke er særlig atletisk. Derfor vurderer vi, at byrådet er underdogs mod Hjemløse Allstars.

De to hold kæmper om æren og en hånepokal, som bliver overrakt af en særdeles kendt - men indtil videre hemmelig - fynsk fodboldskikkelse.

Oversigt

    Oversigt