Hjemmehjælpere reddede mand fra brand

En ældre mand kan takke to vakse hjemmehjælpere for at være i live. Mandens villa i Højby nedbrændte totalt, men hjemmehjælperne trodsede ilden og hev manden ud.

Hjælpeløs

Ilden var startet i noget papir i køkkenet ved et uheld. I følge vagtchefen var manden faldet ud af sin kørestol i køkkenet, og lå derfor hjælpeløs på gulvet, mens ilden bredte sig.

- Men han får trykket på sin hjælpealarm, og så kommer to hjemmehjælpere og hiver ham ud. Det er en flot gerning, fortæller vagtchefen.

I følge vagtchefen fik manden lidt brandsår på sin ene arm, men slap ellers nådigt fra branden.

Oversigt

    Oversigt