Hjemmehjælpere slipper for at betale godtgørelse tilbage

En række hjemmehjælpere på Fyn kan nu ånde lettet op, for de slipper for at betale for meget udbetalt kørselsgodtgørelse tilbage. 

-

En række hjemmehjælpere på Fyn kan nu ånde lettet op, for de
slipper for at betale for meget udbetalt kørselsgodtgørelse
tilbage. 

Told og Skat konstaterede ellers tidligere på året ved en
kontrolaktion, at hjemmehjælperne i enkelte tilfælde havde fået
udbetalt helt op til 40.000 kroner for meget i godtgørelse for
kørsel i egen bil og derfor krævede Told og Skat pengene
tilbage.

Hjemmehjælpernes fagforbund FOA (Forbundet af Offentligt
Ansatte) afviste imidlertid kravet og henviste i stedet til, at
det måtte være kommunerne på Fyn, som skulle tilbagebetale
pengene.

Kørselsgodtgørelserne er nemlig både blåstemplet og
administreret af hjemmehjælpernes arbejdsgivere - kommunerne.
Samtlige kommuner erkender nu, at de har ansvaret for miseren
og har alle meddelt FOA Svendborg, at der vil blive lavet en
kompensationsordning for de ansatte.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt