I det fynske folks tjeneste

Hjemmerøver bortførte 83-årig kvinde

83-årigt offer for hjemmerøveri blev efterladt i bil midt om natten

Natten til lørdag truede en hjemmerøver sig ind i en 83-kvindes hjem på Thomas Overskous Vej i Odense. Omkring en halv times tid senere kørte han af sted i kvindens bil til Sydbanks hæveautomat på Rugårdsvej 176 i Tarup.

Derefter kom han tilbage for at tage kvinden med sig i bilen, som han så kørte til Grønlandsgade, hvor han forlod den for at gå ad Kertemindestien mod øst.

Gerningsmanden opsøgte kvinden omkring kl. 1.30, og politiet modtog anmeldelsen en time og et kvarter senere.

Ofret har det ifølge politiet efter omstændighederne godt og har ikke lidt fysisk overlast.

Læs også Fyns Politi anholdt røvere i flødefarvet Alfa

Gerningsmanden talte dansk og er cirka 170 cm høj og almindelig til spinkel af bygning. Han bar en grå regnjakke med blå aftegning og hætte samt en hue, som dækkede ansigtet.

Fyns Politi vil gerne høre fra vidner, der har set kvindens bil - en sølvfarvet Toyota Rav 4 med registreringsnummer SC96318 - mellem kl. 1.30 og 2.45, ligesom hvis der er andre, der har set noget ved Thomas Overskous Vej omkring gerningstidspunktet.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.