Hjemmerøveri i Kerteminde

Lidt før kl. 24.00 natten til fredag trængte bevæbnede, maskerede mænd ind hos en 29-årig mand i Kerteminde.

Den 29-årige åbnede døren, da der blev banket på på hans bopæl på Kongshøj Allé i Kerteminde.

Udenfor stod tre maskerede mænd, som forlangte penge. Da den 29-årige vægrede sig, trængte to af mændene indenfor, mens den tredie holdt vagt udenfor.

De to mænd gennemrodede huset og tog 500 kr. i kontanter samt en mobiltelefon, hvorefter alle tre forsvandt fra stedet.

En udløber af sagen er, at det 29-årige offer står sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Da politiet besøgte åstedet, fandt de nemlig tre kilo skunk.

Politiet udelukker ikke, at der kan være en sammenhæng mellem det og røveriet.

- Det er noget, vi undersøger nærmere, siger vagtchefen hos Fyns Politi.

Signalement af røvere

Oversigt

    Oversigt