Hjemmerøveri mod 80-årig i Middelfart

En 80-årig mand blev kort før kl. 14 søndag eftermiddag udsat for hjemmerøveri i sin lejlighed på Sixtusvænget i Middelfart.

Den 80-årige mand var ved at tage middagslur, da han vågner og ser en mand i færd med at tage TV-stikket ud af væggen for at stjæle Tv-et.

Gerningsmanden stopper sit forehavende, og tager i stedet fat i den 80-årige, og trykker ham ned mod gulvet.

Gerningsmanden sjæler beboerens pung og forsvinder fra lejligheden.

Fyns Politi har dette signalement af gerningsmaden:

En mand på 40-45 år, lys i huden, skaldet, 180-185 cm høj , kraftig bygget omkring 110 kg og iført en brun halvlang jakke.

Oplysninger til Fyns Politi på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt