I det fynske folks tjeneste

Hjemmeside skal skabe udvikling på landet

01:32

Den nye hjemmeside, livogland.dk skal være med til at skabe inspiration, så der kommer flere projekter i gang i landdistrikterne

1 af 2

En ny hjemmeside og et rejsehold skal sprede erfaringer, så der kommer mere udvikling i udkantsdanmark.

En ny hjemmeside og et rejsehold skal bidrage med viden og inspiration, så det bliver lettere for både professionelle og frivillige at skabe sig et samlet overblik.

Hjemmesiden livogland.dk skal samle viden og erfaringer, mens rejseholdet tager ud i marken for at styrke udviklingen.

- På mine mange besøg rundt i landet har jeg oplevet, hvor mange spændende initiativer, der er i landdistrikterne - både i kommunalt og privat regi. Disse gode initiativer kan andre lære af, og nu gør vi det nemmere for interesserede at dele deres viden og få inspiration fra andre, siger Carsten Hansen.

Der skal mere til

Den socialdemokratiske partifælle og borgmester i Nyborg Kommune, Erik Christensen, mener dog ikke, at projektet for alvor vil gøre nogen forskel.

- Hvis man skal vende udviklingen, så skal der noget mere til, så jeg er ikke særlig optimistisk omkring det. Jeg mener at man i højere grad skal tro på de lokale politikere, og at de har evnerne til at skabe udvikling, siger Erik Christensen, borgmester i Nyborg Kommune.

Ved du noget? Så send os et tip