Hjertemedicin undersøges

Forskere på Odense Universitetshospital frygter, at omkring en fjerdedel af de mindst 200.000 danskere, som dagligt spiser aspirin-præparater for at undgå hjerteproblemer og blodpropper, muligvis er resistente over for nogle af medicinens gavnlige effekter.

-

Aspirin skal tjekkes

3000-4000 fynske patienter vil derfor blive bedt om at deltage i en omfattende undersøgelse. Forskerne vil have fynboernes blod under luppen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten

\"Vi har tidligere undersøgt 298 patienter, som blev indlagt på hospitalet med mistanke om en akut blodprop. Vi kunne ikke spore aspirin i blodet hos 25 procent af dem. Resultatet indikerer, at medicinen måske ikke længere har den ønskede effekt på alle. Årsagen er indtil videre ukendt\", siger ph.d.-studerende Tina Poulsen. Amerikanske forskere har ifølge avisen konstateret de samme tendenser. Aspirin er i dag det billigste og mest benyttede lægemiddel mod hjerteproblemer.

Medicinen fortynder blodet og forebygger propper i årene. Hvis den nye undersøgelse viser samme resultater, som set hos de 298 hospitalspatienter, skal resistensramte brugere muligvis tage andre og dyrere lægemidler.

Oversigt

    Oversigt