Hjerteopererede cykler derudaf

For to år siden var de syv. I dag er de 43 og flere er på vej - også andre steder i landet. Cykelholdet, Team My Heart, for hjerteopererede er en stor succes.

Mandag er det to år siden, Ole Klæstrup fra Odense startede cykelholdet Team My Heart.

Han startede cykelholdet efter, at han selv havde fået en blodprop i hjertet og bagefter ville op på cyklen igen.

- Jeg synes, det kunne være sjovt, hvis nogen ville cykle sammen med mig, siger han. 

Siden er medlemmerne strømmet til og snart bliver der oprettet et lignende hold i blandt andet Aarhus.

Blodpropper, nye hjerteklapper og by-pass er umiddelbart ikke noget, man forbinder med et cykelhold, men på Team My Heart er det faktisk et krav.

En af dem, der er med på holdet er Peter Prytz, og han har haft stor gavn af det:

- Man er nede både fysisk og psykisk efter såden en sygdom, og der har holdet været en stor støtte. Jeg er kommet godt med fysisk og psykisk - ikke mindst på grund af det gode kammeratskab, siger han.

Se en reportage og fotos fra toårsdagen, der begyndte i Fruens Bøge mandag formiddag, herunder.

 

 
 

 

 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

Oversigt

    Oversigt