HK går ind i rockerkrigen

Sæt HK'ere til at passe skrivemaskinerne, så politiet har tid til at holde øje med rockerne.

Det er budskabet fra HK, der foreslår 200 kontorfolk genansat i politiet.

- Landets politifolk skal udføre det job, de er bedst til, nemlig at bekæmpe kriminaliteten ved at være til stede på gader og stræder, og lade administrativt ansatte klare de tunge administrative opgaver, siger formanden fra HK/Stat Midt Brita Andersen.
 
Med den nye politireform blev der nedlagt en række administrative stillinger, som HK mener bør genoprettes.
 
Forslaget har tilslutning fra blandt andet Socialdemokraterne og de Konservative, og SF ønsker nu at genindkalde partierne bag politireformen for blandt andet at se på muligheden for at genansætte de fyrede HK'ere.  

Oversigt

    Oversigt